Iltmangel ved fødslen (hjerneskadet??) LANGT {{forumTopicSubject}}

Puh. Dette bliver en hård omgang for mig at skrive, men jeg prøver alligevel, og håber på at det ikke bliver alt for indviklet.

Mandag den 14.09 havde jeg termin med min søn. der var ingen tegn på at han ville ud eller noget. Men pga en blodprøve om fredagen havde vist sig jeg havde lidt graviditets sukkersyge, ringede de fra sygehuset at de gerne ville sætte mig igang om tirsdagen, men jeg skulle lige ringe tirsdag morgen.
Dette gjorde jeg så, men de havde ikke plads, så det blev flyttet til om onsdagen hvor jeg ville være 40+2
Jeg blev så sat igang med stikpiller og fik så at vide at vi kunne tage hjem igen og skulle komme hvis jeg fik veer eller vandafgang. Omkring kl 21 onsdag aften begyndte jeg at få veer. omkring midnat begyndte de virkelig at være stride. omkring 01.30 ringer jeg til fg da veerne kommer regelmæssigt og havde taget il i styrke, nogle af veerne føltes lidt som presseveer. fra omkring kl 02.00 (eller deromkring) efter jeg var ankommet til fg blev jeg undersøgt osv. veerne forsatte med at tage til. Jdm undersøgte mig indvendig, men der sad en hudkant rundt der gjorde at jeg ikke måtte presse før den var væk Men desværre var veerne så kraftige, at uanset hvor meget jeg prøvede på at lade være med at presse, føltes det næsten umuligt at lade være. Der var flere læger inde og prøve om de kunne få den der "kant" væk så hans hoved kunne komme igennem. timerne gik og på et tidspunkt var de omkring 10 læger inde på fødestuen (Dette fortalte min kæreste, da jeg ikke selv har registreret det) Det eneste jeg husker er at en madlig læge står på en skammel og trykker alt hvad han kan på mit underliv for at få babyen ud.
Undervejs ud, sidder vores "lille" (4910g) dreng fast med skuldrene, og brækker sin venstre overarm. Han er født torsdag morgen d 17.09 kl 07.54
Undervejs ud, mistede han også ilt og alt imens han blev undersøgt af flere læger, lå jeg der og ventede på at de andre blev "færdige" med mig i håb om at jeg måtte se min søn. Men næh nej. det kunne jeg godt glemme. Lægerne smuttede ud af stuen med ham og jeg nåede slet ikke at se ham.
Omkring kl 9 får jeg at vide at de er på vej fra OUH hvor vi skal indlægges, da vores dreng skal nedkøles.

Ved 11 tiden tror jeg det var, ankommer vi til OUH og finder ud af hvor vi skal være og hvor vores dreng ligger. Her skulle han køles ned til 33gr i tre døgn. I de tre døgn måtte vi ikke røre ham, Derefter skulle han langsomt opvarmes, så søndag skulle han stille opvarmes igen. søndag aften måtte vi heldigvis begynde at røre ham. Og først om mandagen måtte vi begynde at holde ham. Heldigvis.
Om onsdagen skule han så i en MR skanner for at se hvor stor en skade han havde fået pga iltmangel. Det viste sig så torsdag morgen, hvor de kunne få svaret, at være nogle "pletter" på billedet hvor hjernen havde taget skade. Desværre kunne lægen fra OUH så ikke fortælle hvad der var blevet påvirket, men han mente at det måske kunne havde betydning for vores søns indlæring eller motorik. Men det ville kun tiden kunne vise.
Samme dag bliver vi flyttet "hjem" til det sygehus hvor vi har født. Her fortæller den læge der var med til fødslen (ham der stod og trykkede på mit underliv ^^) at vores dreng var alvorligt syg osv. næsten som om at vores dreng var alvorligt hjerneskadet.
Det var ikke ligefrem den melding vi havde brug for. Ihvertfald ikke på den måde..

Så nu har jeg siden vi fik den "besked" tænkt og tænkt og grædt og grædt.
Ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig til dette..

Er der nogen der kan fortælle en solstråle historie som evt havde fået samme "besked" som os..